Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt tiltales for misbrug af EU-midler efter straffelovens § 289a, der har en strafferamme på op til halvandet års fængsel.
Desuden har Messerschmidt en racismedom fra tidligere. Det mener politisk leder for Danmark For Alle, Petar Socevic, nu bør have konsekvenser.
”Hvis personer er dømt for overtrædelse af racismeparagraffen – altså straffelovens § 266b – mener vi ikke at de bør kunne sidde i Folketinget. I Folketinget skal man være repræsentant for alle borgere i Danmark, og det er altså ikke foreneligt med at agere racistisk.”
Derfor foreslår Danmark For Alle nu at en racismedom automatisk bør give anledning til at suspendere vedkommende fra Folketinget.
Minoritetsordfører Sened Tecle fra Danmark For Alle erklærer sig enig.
”Det er klart at det skal have konsekvenser at agere racistisk. Derfor bør individer der har overtrådt racismeparagraffen heller ikke være i Folketinget.”
Du har også mulighed for at fravælge diskrimination og fremmedhad, og tilvælge mangfoldighed og fællesskab, ved at skrive under, så Danmark For Alle er på listen næste valg.