Kategorier
Udtalelser fra Danmark For Alle

Danmark For Alle kræver handling

Den mulige straf for racistisk hærværk skal forhøjes, så der sendes et klart signal til de individer og grupperinger som forfølger minoriteterne i Danmark. Sådan lyder budskabet fra Danmark For Alle, som foreslår at udvide strafferammen for racistisk hærværk og andre hadforbrydelser.

”Vi har alt for længe været vidner til en udvikling hvor minoriteterne i vort land forfølges. Det er en både trist og beskæmmende udvikling, som skal stoppes omgående. Det er ikke tilstrækkeligt bare at tale om at bekæmpe diskrimination og fremmedhad. Der skal handling på bordet i form af tydelige juridiske konsekvenser. Både jøder, muslimer og andre minoriteter i Danmark skal kunne leve i tryghed og frihed, uden risiko for forfølgelse,” lyder det fra Danmark For Alle’s politiske leder Petar Socevic. 

Forslaget kommer efter en række forbrydelser med racistisk motiveret hærværk rettet mod religiøse institutioner og gravpladser. 

”Vi har et ansvar for at passe på alle borgere i Danmark, og en udvidelse af strafferammen for racistisk hærværk er altså en af de redskaber, som skal aktiveres,” siger Sened Tecle, som er minoritetsordfører for Danmark For Alle. 

Du har også mulighed for at gøre en forskel, ved at skrive under så Danmark For Alle er at finde på listen til næste valg.